Holmens Historie
Aktiv 1. maj 1993 (8. april 1690)
Holmen er det almindeligt anvendte navn for en række øer i farvandet mellem Sjælland og den nordlige spids af Amager. Disse øer var i mange år hovedbase for den danske orlogsflåde og har gennem tiden været kaldt Gammelholm, Nyholm (som dog kun er navnet på to af øerne), Orlogsværftet, Flådens Leje, Flådestation København, og nu Marinestation København, som er det officielle navn for området.
I over 300 år var Holmen Danmarks største arbejdsplads. I
dag har søværnet kun enkelte institutioner tilbage på Holmen, som i stedet er
åbnet for offentligheden med boligbyggeri, forskellige offentlige
institutioner, f.eks. Kunstakademiets Arkitektskole, Statens Teaterskole, Den
Danske Filmskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Operaen på Dokøen.
Erik Menved var den første konge, der etablerede flådehavn i
København. Senere blev flåden under Valdemar Atterdag flyttet til Vordingborg,
men Erik af Pommern flyttede flåden tilbage til København, og Kong Hans oprettede
et værft for flådens skibe i byen. Kong Hans betragtes i dag som flådens
egentlige grundlægger.
Christian 4. anlagde en “krigshavn” på
Slotsholmen, men havnebassinet er for længst fyldt op, og udgør i dag Det
Kongelige Biblioteks Have. Et spor af anlægget er de gamle fortøjningsringe.
Bygningerne omkring haven var oprindelig forskellige magasiner for flåden,
blandt andet tøjhus, provianthus, galejhus mm.
Efterhånden som skibene voksede, blev Christian 4.s
krigshavn for lille, og flåden flyttede til Bremerholm. Her vidner Holmens
Kirke, hvoraf en del udgøres af Bremerholms gamle ankersmedje, stadig om
flådens tilknytning til området.
Under Christian 6. blev der i 1739 etableret et dokanlæg på
Christianshavn, nogenlunde hvor Strandgade i dag ligger. Dette anlæg
eksisterede helt op til 1871, hvor det blev overtaget af Københavns Havnevæsen,
og dokken blev fyldt op. Navnet “Gammel Dok” vidner stadig om, at her
lå i sin tid en del af flådens værft.
Nyholm
Efterhånden som byen København voksede, var det ikke
hensigtsmæssigt at have orlogsflåden liggende midt i byen. De mange skibe, der
jo var bygget af træ, udgjorde en stor brandfare, og det var kutyme at
sømændene om bord i skibene smed deres affald af alle slags direkte i havnen,
hvilket havde en stor negativ indflydelse på byens sundhedstilstand.
I 1680 begyndte man derfor at gennemføre en plan om at
flytte flåden uden for byen. Ansvarlig for planen var generaladmiralløjtnant
Niels Juel. Vest for en lav sandgrund, kaldet Revshalen (Refshalen), begyndte man
at sænke udrangerede skibe, fyldt med sten. I 1685 byggede man ud fra
Christianshavn et forsvarsanlæg bestående af en vold med syv bastioner.
Bastionerne eksisterer endnu, og i et par af dem kan man stadig se de
oprindelige krudtmagasiner i Carls Bastion og Wilhems Bastion (disse
krudtmagasiner er Holmensområdets ældste bygninger, hhv. fra 1688 og 1690). Den
nordligste bastion var Charlotte Amalies Bastion, og nord for denne blev der
etableret to kanonbatterier, Batteriet Quintus og Batteriet Neptunus. Det
sidste navn stammede fra det sænkede skib, som var grundlaget for batteriet.
Dette batteri blev senere omdøbt til Christiani Sixti Batteri, i dag kendt som
Batteriet Sixtus eller bare Sixtus. Man fortsatte med at sænke udrangerede
orlogsskibe i området, og mellem disse fyldte man op med mudder fra havnen samt
afgravet affald fra Københavns gader. I visse gader i byen lå affaldet i et
flere meter tykt lag, så der var en del at tage af. På denne måde opstod den ø,
som fik navnet Nyholm. Ved Nyholms nordlige ende sænkede man skibet Elephanten
i en 90 graders vinkel på øen. Herved skabtes en lille ø, og på denne måde fik
man skabt beskyttelse for de skibe, der lå for anker ved Nyholm.
“Øen” Elefanten har i mange år været landfast med Nyholm og opfattes
i dag som en mole, ikke som en ø. Det store vandareal mellem Nyholm og Sjælland
blev kaldt “Flådens Leje”.
På Nyholm anlagde man beddinger til bygning af orlogsskibe,
og det første skib, som blev søsat fra Nyholm, var Dannebroge i 1692. Skibet
sprang i øvrigt i luften den 4. oktober 1710 under kamp mod svenskerne i Køge
Bugt. Efterhånden flyttede byggeriet af alle de store skibe til Nyholm, og på
Gammelholm byggedes der nu kun mindre skibe, men flåden opretholdt aktiviteter
i området helt frem til midten af 1800-tallet.
Efter 1692 blev der bygget adskillige skibe på Nyholm, og
her så man i 1750 for første gang en dansk konge, Frederik 5., i
søofficersuniform i forbindelse med søsætningen af et nybygget skib. I 1807
ødelagde englænderne tre skibe på beddingerne på Nyholm, men selv om det var
dårlige tider for flåden, blev der fortsat bygget skibe på beddingerne. Det
sidste skib løb af stabelen i 1918, hvorefter skibsbyggeriet og en række andre
værksteder blev flyttet fra Nyholm til den sydligere beliggende Frederiksholm.
Orlogsværftet blev udskilt fra flåden og blev en civil virksomhed med egen
direktør.
Nyholm var oprindelig noget mindre end i dag. Den strakte
sig nogenlunde fra den nuværende nordlige ende ved Sixtus til dér, hvor Vestre
Gamle Takkeladshus ligger i dag. Senere blev øen udvidet ned til Charlotte
Amalies Bastion, den udstrækning øen har i dag. Denne udvidelse fandt sted
mellem 1780 og 1820.
Arsenaløen
Holmens sydligste ø er Arsenaløen. Samtidigt med at man
begyndte at anlægge Nyholm, købte man en lille ø, som var helt uden forbindelse
med såvel Nyholm som Christianshavn, Den hed oprindeligt Motzmanns Plads og lå
lige nord for Christianshavn. Senere blev den omdøbt til Christiansholm. En ny
ø blev skabt ved opfyldning øst for Christiansholm, og på denne ø begyndte man
i 1742 at bygge et stort arsenal, som først blev færdiggjort omkring 1770. Den
nye ø fik navnet Arsenaløen. Senere blev øen udvidet mod øst, og omkring 1860
havde den fået den størrelse, som Arsenaløen har i dag.
Kongeporten.
Porten er for nylig blevet restaureret, men ligger stadig
gemt bag Christiansholm. På Arsenaløen fandtes oprindeligt hovedporten til
Nyholm (Nyholm var oprindeligt ikke bare navnet på den nordlige ø, men navnet
på hele flådens område i havnen – altså en modsætning til Gammelholm på
Sjællandssiden). Adgangen til området foregik ad søvejen. At sejle til Holmen
var den eneste mulighed for at komme dertil. En “færge” sejlede til
Christiansholm, hvorfra man gik over en bro til Arsenaløen. Her kom man så ind
til “Nyholm” gennem en meget flot portal, som nu vender ud til en
kanal mellem Arsenaløen og Christiansholm. Porten kaldes
“Kongeporten”. Den ses ikke mere af særligt mange mennesker. Dette
skyldes ikke mindst, at Arsenaløen midt i 1800-tallet blev landfast med Christianshavn,
så der blev etableret en ny hovedindgang til Holmen, den såkaldte
Værftsbrovagt. Dermed ophørte sejladsen til Christiansholm, og Kongeporten blev
ikke længere anvendt. Christiansholm er ikke længere en del af Holmen. Øen
bruges blandt andet som papirlager af de danske dagblade. Det er i dag muligt
at snirkle sig frem langs kanalerne og beundre den gamle port.
Frederiksholm
Omkring 1750 begyndte man at fylde op ved en mudret grund
syd for Nyholm. Herved opstod to små øer, Ballastøen og Ankerøen, samt en noget
større, men lang og smal ø, som derfor fik navnet Langøen. Fra Nyholm blev der
bygget bro til Ballastøen, herfra til Ankerøen, og fra Ankerøen til Langøen. I
Langøens sydlige ende blev der bygget bro til Arsenaløen. Dette skete i den
sidste halvdel af 1700-tallet, og alle Holmens øer var nu forbundne. Øst for
Langøen fandtes en grund kaldet Mudderøen, og området mellem Langøen og
Mudderøen samt selve Mudderøen blev fyldt op, og Frederiksholm opstod. Her var
det meningen, at der skulle opføres boliger for flådens personale som
erstatning for Nyboder, men planerne blev aldrig ført ud i livet. I stedet
opførtes det skure til opbevaring af skibenes master. Desuden opførtes en række
andre bygninger på øen. Efter kanonbådskrigen, blev der opført skure til
opbevaring af kanonbådene. Da Nyholm som nævnt var blevet udvidet, og var
vokset sammen med Ballastøen og Ankerøen til det nuværende Nyholm, anlagde man
en ny Ballastø og en ny Ankerø vest for Frederiksholm. Da man rømmede
Gammelholm i midten af 1800-tallet, blev de fleste aktiviteter herfra placeret
på Frederiksholm, og i 1918 etablerede man så Orlogsværftet her samt på Dokøen.
Dokøen
Denne ø, der blev opfyldt vest for Langøen, kom til at
inkludere såvel Ankerøen som Ballastøen. De to øer havde navn efter deres
formål. På Ballastøen kunne skibene laste og losse ballast, og Ankerøen blev
brugt til oplagring af skibenes ankre. På den nye ø byggede man i 1788 en
bygning til opbevaring af ankerstokke (“Stokhuset”), men huset blev
revet ned allerede i 1925, da Orlogsværftet skulle have plads til nye
værksteder. I 1858 anlagde man på øen en stor tørdok som afløser for dokken på
Christianshavn, og herefter fik øen sit nuværende navn, Dokøen. Øen har siden
1925 været landfast med Frederiksholm, men beholdt sit eget navn. Også denne ø
var oprindeligt betydeligt mindre, end den er i dag, men voksede i årene efter
sin anlæggelse ved yderligere opfyldning mod syd, ned mod Christiansholm..
Batteriet Quintus
På Batteriet Quintus, bag det nuværende Nyholm, og adskilt
fra denne af Søminegraven, holdt Søværnets Minevæsen til. Her skete der i 1951
en stor katastrofe, da der udbrød brand i et mineværksted, og adskillige miner
eksploderede. 2 personer fra søværnet blev dræbt, og 14 brandfolk fra
Københavns Brandvæsen og Falcks Redningskorps mistede livet, da minerne
eksploderede, mens de var i gang med slukningen. Over 60 mennesker blev såret
ved ulykken. Efter ulykken flyttede man minedepoterne væk fra Holmen og til
ubebyggede områder rundt om i landet.
Margretheholm
Uden for voldgraven, bag Charlotte Amalies Bastion, blev der
under første verdenskrig bygget en flyvebådsstation, og her holdt Søværnets
Flyvevæsen til frem til 1950, hvor tjenesten blev overført til det nyoprettede
flyvevåben. På området flyttede derefter en række af søværnets skoler ind.
Navnet, Margretheholm fik området efter den daværende tronfølger, vores
nuværende dronning Margrethe 2.
Holmens status i dag
Holmen var fra 1690 til 1993 hovedbase for den danske flåde.
Efter 2. Verdenskrig, blev der bygget to flådestationer i henholdsvis Korsør og
Frederikshavn, men selv om flere aktiviteter flyttede ud til disse
flådestationer, bevarede Holmen sin status. I 1991 blev Orlogsværftet lukket,
og i de følgende år udflyttede flere og flere aktiviteter fra Holmen. 1. maj
1993 blev Flådestation København officielt nedlagt og skiftede status til
marinestation. Marinestationens aktiviteter er i dag koncentreret på Nyholm.
Indtil sommeren 2006 havde Søværnets Materielkommando (SMK) aktiviteter på
Arsenaløen, men bygningerne er nu overtaget af Forsvarskommandoen, og SMK’s
aktiviteter er nu lagt sammen med HMAK (Hærens) og FMK (Flyvevåbnets) i
Forsvarets Materieltjeneste (FMT), som holder til i Ballerup.
Bygninger og anlæg
m.m. på Holmen
Dette afsnit beskriver nogle af bygningerne på Holmen –
eller rettere de bygninger, der var på Holmen, da området blev åbnet for
offentligheden. Nogle af bygningerne er nu væk og erstattet af nybyggeri, men
de fleste af de nævnte bygninger er fredede, og eksisterer endnu, selv om de i
dag anvendes til andre formål end de oprindelige.
Bygninger og anlæg på
Arsenaløen
Der er ikke så mange bygninger tilbage på Arsenaløen, men et
par stykker er dog værd at nævne. Forsvaret har også fremover aktiviteter her,
som gør, at de fleste bygninger er lukkede for offentligheden.
Værftsbrovagten
Denne var i mange år hovedporten til Holmen. Værftsbroen
forbandt Arsenaløen med Christianshavn, men kanalen, som den førte over, er for
længst forsvundet. Navnet er dog bevaret. Lige inden for porten til venstre lå
i mange år et “gartneri” med et drivhus. Her dyrkede man vin i form
af stiklinger fra Holmens berømte vinstok. Fra Værftsbrovagten gik Holmens
gamle “hovedvej” gennem hele området. Vejen hedder i dag
Danneskiold-Samsøes Allé, opkaldt efter Frederik Danneskiold-Samsøe, der var
flådens øverste chef i midten af 1700-tallet, og som var drivkraften bag
Holmens udvikling i denne periode. Lige efter vagten går en sidevej til højre,
(Arsenalvej). For enden af denne lå tidligere et ammunitionslaboratorium, hvorfra
der ofte kunne spores en ikke altid lige behagelig lugt.
Forsvarskommandoen
Uddybende artikel: Forsvarskommandoen. Bygningen på
Danneskiold-Samsøes Allé 1 (den første bygning til venstre) anvendes fortsat af
forsvaret og rummer kontorer for Forsvarskommandoen. Bygningen er fra 1917.
Kuglegården
De to oprindelige Arsenalbygninger med Kongeporten i midten.
Bag hovedbygningen, med adgang ad Kuglegårdsvej eller Søartillerivej ligger
Kuglegården. Også dette bygningskompleks anvendes fortsat. Her holder
Forsvarskommandoen siden juli 2006 til. Desværre er området lukket for
offentligheden, men bygningerne ud mod kanalen er det oprindelige Arsenal fra
1770. Mellem de to arsenalbygninger findes Kongeporten som omtalt under
Arsenaløens historie. Foruden de to arsenalbygninger blev senere bygget to
sidefløje, og der blev lukket med en mur mod øst, så der virkelig blev tale om
en “gård”. Kuglegårdens nordlige sidebygning var oprindeligt
proviantmagasin, og her fandtes tidligere de store saltkar, som blev brugt til
at salte det kød, som skibene fik med som proviant.
I Kuglegården er opstillet et par kanoner fra blokskibet
Indfødsretten, der blev erobret af englænderne under Slaget på Reden, men som
senere sank ved Middelgrunden, hvor kanonerne senere blev fundet.
Bygningerne på den modsatte side af Danneskiold-Samsøes Allé
skal ligeledes rumme kontorer for forsvarets ledelse.
Halvtolv
Nybyggede boligblokke på det tidligere så fredelige Halv
TolvLangs vejen “Halv Tolv” ligger der i dag nybyggede boligblokke og
en Netto-butik. Oprindeligt var det ikke vejen, men hele dette nordøstlige
hjørne af Arsenaløen der gik under navnet “Halv tolv”.
Kanonbådsskurene lå i 11 nummererede grupper med fem eller seks i hver, plus en
sidste med kun tre, som blev kaldt nummer halv tolv. En anden, spøgende,
forklaring er at navnet er opstået, fordi arbejderne her fik frokostpause en
halv time før de øvrige arbejdere på grund af den lange spadseretur til
marketenderiet på Frederiksholm. De fleste af kanonbådsskurene er revet ned i dag,
og stort set hele området er bebygget med boligblokke.
Bygninger på
Frederiksholm
Der er mange bygninger på Frederiksholm, og de anvendes alle
til et andet formål end det, de oprindeligt blev opført til. Frederiksholm
henligger i øjeblikket som en stor byggeplads, og det er her, der er sket de
største forandringer, siden Søværnet forlod området i 1993.
Bohlendachhuset
Det første hus til højre, når man kommer over broen til
Frederiksholm, kaldes Bohlendachhuset. Huset er bygget i 1801, og det, der gør huset
specielt, er tagkonstruktionen. Huset er det eneste af sin art i Danmark.
Bygningen ejes i dag af sangeren og komponisten Anne Linnet. Indtil flådens
udflytning fra Holmen rummede huset Søværnets Museum, hvor en del af
førstesalen blandt andet var indrettet med inventaret fra chefskahytten fra
fregatten Fyen. Blandt andet var her et rundt bord, på ca. 3 m i diameter, som
kunne trækkes ud til omkring 15 meters længde. I den underste etage var
udstillet blandt andet kanoner og andre våben, joller og andet materiel fra
søværnets historie. Oprindeligt var huset dog opført som magasin for raperter
(“stativer” til kanoner).
Gamle Bådeværft
Bag Bohlendachhuset ligger en lang, lav bygning. Det er det
gamle bådeværft fra 1867, hvor der tidligere blev bygget redningsbåde m.m. I
dag er bygningen indrettet som rækkehuse.
Torpedobådsværkstedet
Den tidligere torpedobådshal- nu mondæne lejligheder. Bag
Bohlendachhuset (ved Gavlhusvej) lå tidligere det gamle torpedobådsværksted.
Her kunne torpedobåde sejle ind i stor hal, hvor man så kunne arbejde på dem i
tørvejr, også udenbords. Endnu tidligere lå her den såkaldte Dellehauge, et
magasin hvor man opbevarede kasseret gods, som så blev bortsolgt. Området ved
siden af Dellehauge-bygnigen var i mange år udlejet til Det Kongelige Teater,
der brugte det som kulissedepot. Selve torpedobådshallen er i dag ombygget til
moderne lejligheder.
Kanonbådsskurene
De gamle kanonbådsskure. Langs Frederiksholms østlige bred
ligger 32 sortmalede træskure. De blev oprindeligt opført i 1813 af Sø-Etaten
til at huse de kanonbåde – store robåde – man byggede, efter at den danske
flådes skibe var blevet bortført af englænderne. Bådene gav navn til
“kanonbådskrigen”. Da man ønskede at kunne trække bådene op på land,
havde man således behov for nogle skure til disse. Først i 1850 var man færdig
med at opføre alle skurene.
Efterhånden blev kanonbådene erstattet af mere moderne
fartøjer, men skurenes oprindelige formål med at give læ var fortsat nyttigt.
Således brugte man dem til mindre motorbåde og tilsvarende øvelsesfartøjer. I
1964 besluttede man at frede skurene.
Da Søværnet så fraflyttede Holmen i 1996, var træskurene
prægede af længere tids utilstrækkelig vedligeholdelse, hvorfor man gennemførte
et omfattende restaurationsarbejde på foranledning af ejendomsselskaberne
Søtoftegård og Keops, der i de følgende år købte de gamle kanonbådsskure.
Efter restaurationen benytter en række mindre virksomheder
skurene til f.eks. kontorer. Således husede de bl.a. den hedengange avis
“Dagen”.
Kanonbådsskurene har givet navn til Kanonbådsvej, der løber
langs skurene i retning nord/syd ved Frederiksholms østlige bred.
Om aftenen den 18. august 2006 udbrød der brand i fem af de
midterste skure. Det lykkedes Københavns Brandvæsen at forhindre spredning til
de omkringliggende bygninger, men de fem ramte stod ikke til at redde. Således
blev ca. 1.500 m² ødelagt.
Masteskurene
Modsat Bohlendachhuset ligger Masteskursvej. Her lå de
masteskure, som var de første bygninger på Langøen, da den blev opfyldt. De høje
bygning længst mod syd er “Mærsehuset”, hvor skibenes mærs blev
opbevaret. Tidligere var der også masteskure nord for magasinbygningerne, men
disse er for længst revet ned.
Saugværket og
Saugværkspladsen
Mellem Danneskiold-Samsøes Allé og Masteskurene ligger
ejendommen Saugværket (opført 2005) og Saugværkspladsen. Her lå tidligere
“Saug- og Høvleværket”.
Exercerhuset
Ved den østlige ende af Philip de Langes Allé (opkaldt efter
arkitekten, der blandt andet tegnede Mastekranen på Nyholm), lå tidligere
“Holmens Idrætsanlæg” med idrætshal, samt fodbold-, atletik- og
tennisbaner. I dag er kun idrætshallen , “Exercer og Gymnastikhuset”,
som den reelt hedder, tilbage. Bygningen er tegnet af C.T. Andersen, der var
Holmens arkitekt i anden halvdel af 1800-tallet. Den blev fredet i 1992 ligsom
mange af Andersens øvrige huse. En ny idrætsplads er anlagt på Arsenaløen, lige
inden for Værftsbrovagten.
Magasinbygningerne
De to magasinbygninger er i dag ombygget til lejligheder. Langs
Takkeloftsgraven, mellem Frederiksholm og Dokøen, strækker sig to lange
bygninger (hver er 140 meter lang). Det er Søndre og Nordre Magasinbygning, der
blev bygget i 1767 som magasin for skibenes takkelage (bomme, vanter, fald,
skøder mm.), kaldet “Takkelloftet” eller “Takkelloftsbygningen”,
samt som hovedmagasin for flåden. Denne bygning blev kaldt
“Hovedmagasinbygningen”. Oprindelig var de to bygninger i to etager,
men senere blev der bygget en ekstra etage på. I de senere år blev bygningerne
brugt som depoter for flådestationen, og i dag er der indrettet lejligheder i
den Søndre Magasinbygning. Dette kan blandt andet ses i den danske TV-serie
“Ørnen”. Den Nordre Magasinbygning anvendes af arkitektskolen. Mellem
de to bygninger var der oprindelig en portal, der svarer til den, der er mellem
Kuglegårdens bygninger, men denne portal er for længst revet ned. Som flere
andre bygninger på Holmen er også disse bygninger tegnet af Philip de Lange,
der dog døde, inden han så bygningerne færdige.
Orlogsværftets
værksteder
De fleste andre bygninger på Frederiksholm, fx de store
værksteds- og depotbygninger, der nu er indrettet til Kunstakademiets
Arkitektskole, tilhørte Orlogsværftet. Det gælder også den store kedelsmedje,
tegnet af C.T. Andersen, hvor man byggede og vedligeholdt kedler, dengang skibene
stadig sejlede med damp. I den ene ende af smedjen var værftets
elektricitetsværk. I 2009 påbegyndte man en restaurering og ny indretning af
kedelsmedjen, der er fredet.
Den såkaldte Meldahls Smedje er fra 1860 og ligger på
nordsiden af Danneskiold-Samsøes Allé. Bygningen, der nu bruges af
Arkitektskolen, er tegnet af Ferdinand Meldahl og er en af de mest sobre og
enkle, brugsbestemte bygninger på Holmen. Bygningen blev fredet 1992.
Over for Meldahls Smedje ligger den tidligere, ligeledes
aflange klejnsmedje og nye maskinværksted, opført 1918-19 ved Olaf Schmidt og
Christiani & Nielsen. Bygningen huser nu Kunstakademiets Arkitektskoles
Bibliotek, der blev flyttet herud 1998-99.
Her på Frederiksholm havde direktøren for Orlogsværftet sine
kontorer i Nordre kontorbygning, der ligeledes anvendes af Arkitektskolen. Da
Orlogsværftet i 1918 blev flyttet til Frederiksholm og Dokøen, blev det
samtidigt gjort til et civilt værft med egen direktør. I 1970 ophørte
Orlogsværftet med at virke som nybygningsværft, og samtidigt kom værftet
tilbage under Søværnets kontrol. Orlogsværftet blev et “rent”
reparationsværft og blev underlagt Søværnets Materielkommando. Nybygninger blev
udført på civile skibsværfter rundt omkring i Danmark, og i 1991 blev værftet
helt lukket.
Modelværkstedet
Modelkammeret – en undtagelse i røde sten. Denne bygning,
tegnet af C.T. Andersen, er i modsætning til de øvrige gamle bygninger på
Frederiksholm bygget i røde mursten. Alle orlogsværftets øvrige bygninger er
bygget i gule sten. Modelværkstedet eller Modelkammeret, som det oprindelig
hed, blev opført i 1892, og det ligger på hjørnet af Danneskiold-Samsøes Allé
og Philip de Langes Allé og giver i dag plads til Arkitektskolens afdeling 3.
Den lange gule bygning, der ligger langs Danneskiold-Samsøes Allé bag
modelværkstedet, er det gamle Beklædningsmagasin. Det var her soldaterne i sin
tid fik udleveret deres mundering, og i gavlen lå det gamle Beklædningsudsalg,
hvor “selvbeklædere” kunne købe deres uniformsgenstande. Også den er
et værk af C.T. Andersen.
I det nordøstlige hjørne af Frederiksholm, i andre af
Orlogsværftets gamle værksteds- og kontorbygninger, ligger en række
undervisningsinstitutioner m.m. Mellem Leo Mathisensvej og Eik Skaløes Plads,
der begge er opkaldt efter kendte musikere, om end fra hver sin generation og
genre, ligger i dag Rytmisk Musikkonservatorium. På Per Knutzonsvej, opkaldt
efter skuespilleren, instruktøren og teaterlederen, ligger Statens Teaterskole,
og på Theodor Christensens Plads, opkaldt efter filminstruktøren, ligger Den
Danske Filmskole.
Anlæg på Dokøen
Operabygningen. I dag er der kun to bygninger på Dokøen. Den
dominerende bygning er det nybyggede operahus. Ved siden af Operahuset står
pumpehuset fra den gamle tørdok. Flydedokkerne og de gamle værksteder er
fjernet, og kun tørdokken og de to højbanekraner minder om, at her lå engang et
levende og aktivt skibsværft, der var en af Københavns største arbejdspladser.
Bygninger og anlæg på
Nyholm
Nyholm er altså den ældste del af Holmen og rummer i dag Marinestation
København. Nyholm er derfor principielt lukket område. Der er dog åbent for
offentligheden mellem solopgang (dog tidligst kl. 08.00) og solnedgang. Det
svarer til de officielle flagtider, og flagtiderne (og dermed lukketid for
Nyholm) varskos med et enkelt skud fra salutkanonerne på batteriet Sixtus. Uden
for disse tider kræves adgangskort til området.
Georg Stage
Skoleskibet Georg Stage. I graven mellem Nyholm og
Frederiksholm ligger skoleskibet Georg Stage, når det ikke er til søs.
Tidligere lå skibet i Takkeloftsgraven mellem Frederiksholm og Dokøen. Georg
Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934. I dag er skibet verdens mindste
sejlende fuldrigger. Om bord uddannes vordende søfolk i praktisk sømandskab.
Eskadrebygninger og
værksteder
Til venstre, når man kommer over broen fra Frederiksholm,
ligger et par kontorbygninger, der tidligere husede torpedobåds- og
ubådseskadrernes kontorer langs P. Løwenørnsvej. Bag kontorbygningerne lå det
store torpedoværksted. Også Søværnets Dykkerskole havde og har til huse i
bygninger i dette område. Ud mod havnen var der tidligere anløbsbroer for
torpedobåde og undervandsbåde, men disse er nu væk.
Søværnets
Officersskole
Uddybende artikel: Søværnets Officersskole. På hjørnet af
H.C. Sneedorfs Allé og Bradbænken ligger en nyere, gul mustensbygning tegnet af
Jens Klok. Det er Søværnets Officersskole, bygget i 1938, og her uddannes
søværnets officerer stadig. Bygningen er den første, der direkte blev bygget
til uddannelse af søofficerer. Tidligere havde Officersskolen, Kadetskolen, og
hvad skolen nu ellers har heddet gennem tiden, haft til huse, hvor der
“tilfældigvis” var plads, senest før den nuværende bygning i en
bygning i Gernersgade i Nyboder, der oprindeligt var opført som pigeskole.
Foran officersskolen ligger et af ankrene fra panserfregatten Peder Skram, der
var i tjeneste fra 1864 til 1885.
Bradbænken
Sælen på Bradbænken. Bradbænken betragtes som Holmens
“fineste” kaj. Her lå fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle, når
de var i havn. En bradbænk er et skrånende område ned mod vandet, hvor skibe
kan kølhales og master monteres, og selv om det er mange år siden, at der er
kølhalet skibe her, er navnet bevaret. På Bradbænken ligger ubåden Sælen, der
nu er blevet åbnet som museum.
Planbygningen
I den anden ende af Marsmarken findes en stor, lav, gul
bygning. Det er Planbygningen fra 1764. På stedet lå tidligere det såkaldte
Chabelonhus, hvor man tegnede og udskar de spanter, som skulle bruges til
skibene. Dette var imidlertid meget faldefærdigt og blev revet ned, og
Planbygningen blev opført i stedet med samme formål. I bygningen var der plads
til alle spanterne fra to orlogsskibe samtidigt. Senere har Planbygningen været
anvendt som kuldepot, eksercerhus og skydebane.
Mastekranen
Planbygningen og Mastekranen
Museumsskibet P547 Sehested under Mastekranen. Planbygningen
er sammenbygget med Mastekranen. Mange kalder den “Christian IV’s
mastekran”, men dette er ikke korrekt. Christian IV lod mange bygninger
bygge i København, men han havde intet med mastekranen eller Holmen i øvrigt at
gøre. Christian IV døde i 1648, og Holmen blev som tidligere nævnt først
grundlagt i 1680. Og mastekranen er først bygget i 1749, altså mere end 100 år
efter Christian IV’s død.
Kranen er bygget helt af træ, og muren rundt omkring er kun
en skal, der beskytter træværket mod vind og vejr. Hvis man ser op på
udlæggeren, kan man se, at denne tilsyneladende er surret sammen med tjæret
tovværk. Og sådan var det også tidligere for dels at gøre kranen mere elastisk
og for at undgå, at jernbolte skulle svække træværket. I dag er den dog
forstærket med stålbolte under surringerne. Fra kranens top hejste man om dagen
et flag, om natten en rød lanterne, når der var stormvarsel, og kranen blev
derfor kaldt “messedrengenes skræk”. Kranen “tilhørte”
matroskorpset og blev brugt til kølhaling af skibe, isætning af master mm. På
Christiansholm stod en tilsvarende kran, som blev anvendt af artilleriet. Denne
kran blev dog revet ned allerede i 1867. Mastekranens arkitekt er igen Philip
de Lange.
Nyholms Hovedvagt
Ved siden af mastekranen ligger en forholdsvis lille bygning
med et karakteristisk tårn med et ur og en krone. Dette er Nyholms oprindelige
Hovedvagt fra 1744, i mange år bare kaldet “Under Kronen” i daglig
tale. Også Hovedvagten er tegnet af Philip de Lange, og nogle vil måske kunne
genkende “tårnet” fra to andre dansk offentlige bygninger, nemlig den
gamle banegård i Korsør og et tilsvarende om end højere tårn på Christiansborg.
Bygningen var som navnet antyder oprindeligt vagtbygning, senere blev der lavet
kontorer for chefen for Flådestationen, senere Marinestationen, og hans stab.
Elefanten
Elefanten er en mole på den nordligste del af Nyholm. Det er
her Danmarks sidste fregat Peder Skram, der i sin tid affyrede Hovsa-missilet
mod Lumsås, ligger som museumsskib. Museet drives af frivillig arbejdskraft, og
desværre har man kun mulighed for at holde åbent i skolernes ferier. Fra nokken
af Elefanten gik der tidligere en færge , “Hønen”, til Toldboden, som
fragtede Holmens personale frem og tilbage. En anden færge gik fra Toldboden
til Dokøen for de, der arbejdede på Holmens sydlige del. Når Kongeskibet
Dannebrog er i København, lægger det til ud for Elefanten. Stedet har fået sit
navn da man i 1728 sænkede Orlogsskibet Elephanten (1703-1728) på tværs ved
Nyholms nordlige ende; der opstod en ø, senere landfast, til beskyttelse for
skibe, der lå for anker ved Nyholm. Elephanten kaldes nu Elefanten.
Sixtus og Rigets Flag
I forgrunden Nyholms Hovedvagt. Bag Hovedvagten
salutkanonerne på Sixtus og Rigets Flag. Bag Elefanten og rundt om de
bygninger, hvor Marinekaserne København holder til, ligger et voldanlæg,
bestykket med gamle kanoner. Det er Batteriet Sixtus. Herfra affyres de
officielle salutter i forbindelse med statsbesøg, kommandohejsning i
Kongeskibet Dannebrog og andre officielle lejligheder. Det er dog ikke de gamle
kanoner, der bliver brugt til formålet, men nogle nyere 87 mm salutkanoner, der
er opstillet på batteriet. Nogle mennesker opfatter salutskydning som noget
negativt og krigerisk, og mener at det virker truende i stedet for festligt,
men i virkeligheden er salutskydning et symbol på fredelige hensigter. Når
orlogsskibe mødtes til søs, skød de deres kanoner tomme for at vise, at de ikke
ville slås, og på denne måde opstod salutten altså som et symbol på fred.
Rigets Flag
Flagstangen i den vestlige ende af Sixtus batteriet bærer
Rigets Flag, altså Danmarks officielle suverænitetsflag, som har vajet her
siden 1788. Tidligere vajede flaget fra Kastellet og endnu tidligere fra
Kronborg. Flaget følger ikke reglerne i det almindelige flagreglement. Det
sættes fx kun på halv stang langfredag samt ved kongens eller dronningens død.
Herudover kan kongehuset bestemme, at flaget skal sættes på halv, hvilket
senest skete, da Christian X i 1941 beordrede flaget på halv, da Danmark blev
tvunget til at udlevere 6 torpedobåde til tyskerne.
Følges volden videre rundt ses en mindesten i form af en
knækket mast. Det er mindestenen over Kaptajn Schrødersee. Under Slaget på
Reden i 1801 ledede kronprinsen, den senere Frederik VI, slaget fra Sixtus. Der
kom melding om, at Kaptajn Thurah på blokskibet Indfødsretten, var faldet.
Scrødersee, der ellers var sygemeldt og meget afkræftet, men som alligevel var
til stede på Sixtus, meldte sig frivilligt til at overtage kommandoen, men i
samme øjeblik, som han gik om bord i Indfødsretten, blev han dræbt af en
kanonkugle.
Området ved Sixtus blev renoveret i 2010. Rigets Flag vajede
derfor i en periode fra en flagstang på ydermolen af Elefanten. Træerne er
fjernet, men salutkanonerne står der stadig.
Marinekasernen
Uddybende artikel: Søværnets Kaserne Marinekasernen ligger
lige inden for Sixtus voldanlæg og udgør et trefløjet bygningskompleks.
Bygningerne stammer fra 1908-1910 og er tegnet af Valdemar Birkmand. Tidligere
havde nogle gamle udtjente træfregatter, blandt andre Fyen, været anvendt som
kaserner. Disse var dog nu ikke længere anvendelige, og da man ikke kunne
skaffe erstatning for fregatterne, byggede man så kasernebygningerne –
Søværnets Kaserne som den oprindeligt blev kaldt. Anlægget inkorporerer den
ældre Holmens Arrest fra 1891, tegnet af C.T. Andersen.
Midt på gårdspladsen, foran Marinekasernen, er opstillet
Thorvald Bindesbølls mindesmærke for Slaget på Reden fra 1902. Mindesmærket
blev flyttet hertil i 1997 fra dets oprindelige plads på Kastellet.
Arresthuset
Ved siden af kasernen lå Holmens Arrest fra 1890, og
tremmerne for vinduerne minder stadig om det oprindelige formål. I dag fungerer
Arresthuset som museumsmagasin.
Radiostationen OXA
Foran bræddehytten ligger Søværnets radiostation OXA som er
bygget i 1908 og er Danmarks ældste radiostation. Radiostationen blev udvidet i
1915 af Holmens arkitekt Olaf Schmidth. Radiostationen var tidligere placeret
på Frederiksholm men blev flyttet til Nyholm i forbindelse med områdets
omdannelse civilt bebyggelse. OXA fungerer i dag som Søværnets museum for
trådløs telegrafi med apparater helt tilbage fra år 1899.www.oxa@oxa.dk[1]
Spanteloftsbygningen.
Stopbommen ses i den
nærmeste ende af bygningen – bag udgravningen. Spanteloftsbygningen fra 1742
strækker langs den nordlige ende af Søminegraven. Her blev skabeloner til
skibenes spanter fremstillet – hvilket krævede et stort frit gulvareal. Det
første orlogsværft lå ret foran bygningen, hvor der nu er græs mellem Søværnets
Officersskole og Planbygningen (Marsmarken). Lige uden for den nordlige ende af
Spanteloftsbygningen ses en stopbom fra en af de gamle beddinger, der lå, hvor
nu Marsmarken ligger. I den nederste etage opbevarede man flådens chalupper. Ud
mod kanalen kan man se chalupportene, hvor chalupperne blev taget ud og ind.
Bygningens bindingsværk er lavet af træ fra et nedrevet ride hus ved Københavns
Slot.
Fabriksmesterens
kontor
Lige syd for Spanteloftsbygningen findes en høj bygning bygget
sammen med en lav. Den høje bygning var tidligere kontor for Orlogsværftets
Fabriksmester (chef). Senere har huset indeholdt kontorer for blandt andre
Søværnets Auditør.
De gamle
takkeladshuse
Østre Takkeladshus. For enden anes Fabriksmesterens kontor. Den
lave bygning, der er bygget sammen med Fabriksmesterens kontor, er Gamle Østre
Takkeladshus, og vinkelret på dette ligger Gamle Vestre Takkeladshus. Disse to
bygninger er Holmens ældste tilbageværende bygninger. De er bygget omkring 1725
til at rumme takkelagen for de oplagte skibe, men rummer i dag kontorer. Gamle
Vestre Takkeladshus blev på et tidspunkt delt i to for at gøre plads til en
sporvogn fra Nyholm til Frederiksholm.
Anekdoter fra Holmen
På et sted, der er så gammelt som Holmen, vil der
naturligvis i tidens løb opstå mange historier og anekdoter. Her skal bare
fortælles et par stykker.
Stammoderen til al
madeiravin
I Kuglegården står også en stor gammel vinstok, og denne
omtales ofte som stammoderen til al vin fra Madeira (ø). Helt sand er historien
nok ikke, men noget er der alligevel om den. Vinstokken blev faktisk hjembragt
fra Madeira af nogle kadetter fra et af de skibe, der besejlede De
dansk-vestindiske øer. Man lagde typisk ind til Madeira, for at proviantere og
forsyne sig med vand. Kadetterne “lånte” vinstokken, og opbevarede
den om bord i vådt sand. Da man ankom til København, blev en stikling plantet i
Nyboder, en ved Nysø Gods og en altså ved Arsenalbygningen. I 1873 blev vinen
på Madeira angrebet af vinpest også kaldet (vinlus), og mange af øens vinstokke
blev ødelagt. En enkelte sort uddøde helt, og man måtte opgive at avle denne.
En dansk diplomat i Funchal kunne imidlertid huske vinen hjemme i Nyboder, og
podekviste fra vinstokken her og på Arsenaløen blev sendt til Madeira. Man kan
altså med nogen ret hævde, at vinstokken på Holmen er stammoder til en del af
den madeiravin, vi drikker i dag.
Historien skulle være god nok. En del af vinstokkene på
Holmen blev fjernet juli 2007, da Skolen for Moderne Dans i den gamle Exercerhal
fjernede frugtbuske og andre planter på skolens grund.
De frække
galionsfigurer
Ved gavlen af henholdsvis Nordre og søndre magasinbygning
stod tidligere to galionsfigurer, der stod og “så på hinanden”. Ved
Søndre Magasin stod galionsfiguren fra orlogsskibet Dronning Marie, og overfor
ved Nordre Magasin stod galionsfiguren fra skruefregatten Niels Juel. På Niels
Iuel figuren stod i øvrigt søheltens motto: Nec Temere, Nec Timide, som også
kan findes gengivet på Søofficersskolen på Nyholm. Mottoet oversættes som
“Hverken forvoven eller frygtsom”. De to galionsfigurer holdt begge
et scepter. Dronning Marie et forholdsvis langt scepter, som hun holdt i den
nederste del. Niels Juel et noget kortere scepter, som han holdt nogenlunde
midt på. Blandt flådens folk, som ikke altid tænker “pæne” tanker,
blev det til, at dronning Marie siger til Niels Juel: “Så meget vil jeg
have”, mens Niels Juel svarer “Så meget kan du få”.
Flaget over
“Under Kronen
Tidligere (meget tidligere) flagede man af og til med et flag
på en mast over kronen på Nyholms Hovedvagt. Det satte Frederik VI dog en
stopper for. Da han under et besøg på Holmen så splitflaget “over
kronen”, meddelte han, at “Kronen er symbolet på Rigets højeste magt.
Der står intet over den, end ikke flaget”. Siden har der ikke været flaget
fra hovedvagten.